Veteraner

 

VST's veteranhold 2011


VST's veteranhold til udendørssæsonen 2011 er følgende:

 

  • 35+ (damer/herrer): 1 hold, der spiller i Sjællandsserien. Kampene afvikles normalt lørdag eftermiddag. Holdkaptajn: Lars Berno Hansen, lbh@kruger.dk, tlf. 32 95 12 93/mobil 2171 3862.
  • 40+/45+ (damer/herrer): 2 hold, der spiller i henholdsvis serie 3 og serie 4. Kampene afvikles normalt søndag formiddag til hen på eftermiddagen. Holdkaptajner - hold 1: Poul Horup Sørensen, poul.horup@tdcadsl.dk, tlf. 4546 1905/mobil 2172 0054. Holdkaptajn - hold 2: Torsten Foersom, foersomcom@gmail.com, tlf. 4585 1815.
  • 50+/55+ (damer/herrer): 1 hold, der spiller i Sjællandsserien. Kampene afvikles normalt fredag aften. Holdkaptajn: Jannie Bæk, cille_frede@yahoo.dk, tlf. 4593 0520

 

Veteranholdene spiller i rækker med 6 hold, hvilket ordinært medfører 5 kampe i løbet af sæsonen, nogenlunde ligeligt fordelt mellem ude- og hjemmekampe. Veteranrækkerne opererer med op- og nedrykning, hvorfor der kan blive tale om finale- eller op-/nedrykningskamp.

 

En holdkamp består af 1 damesingle, 3 herresingler, 1 damedouble, 2 herredoubler og 1 mixed double, hvilket betyder, at holdene minimum skal bestå af 4 herrer og 2 damer, men gerne flere. Såfremt holdet stiller op med minimumsbesætning vil hver spiller skulle spille 2 kampe, normalt en single og en double.

 

Modstanderne er normalt klubber i omegnen, såsom Lyngby, Farum, Hørsholm, Hillerød m.v., men for de højest rangerende hold kan der blive tale om modstandere overalt på Sjælland/Sydhavsøerne, hvorfor der i forbindelse med kampafvikling, transport og socialt samvær skal afsættes 4-7 timer til en holdkamp.

 

Kampene afvikles normalt i en god og hyggelig, men også konkurrencepræget atmosfære. I forbindelse med holdkampene byder hjemmeholdet normalt på frokost/aftensmad e.lign.

 

Før sæsonstart i maj etableres med holdkaptajnerne som initiativtagere en bruttotrup for hvert veteranhold på optimalt op til 10 spillere, idet ikke alle har mulighed for at deltage i alle sæsonens kampe. Det er ønskeligt at arbejde med en bruttotrup af spillere, som kan kontaktes af holdkaptajnen i forbindelse med sammensætning af holdet til den enkelte kamp.

 

Såfremt en spiller opfylder alderskravene, er det ifølge SLTU's regler tilladt for en veteranspiller i samme sæson såvel at spille på flere veteranhold som på seniorhold, mens man ikke kan spille på klubbens motionisthold, såfremt man indgår i grundstammen til de nævnte hold.

 

Er du interesseret i at spille på et af klubbens veteranhold, er du velkommen til at kontakte holdkaptajnen for det pågældende hold for at afprøve dine muligheder for at blive indlemmet i bruttotruppen.