Udendørsbaner
Du kan booke udendørsbaner efter følgende regler: Seniormedlemmer har fuld adgang og formiddagsmedlemmer og juniorer har begrænset adgang. Det vil sige at:
- Seniorer og ungseniorer må spille alle dage og alle tidspunkter
- Formiddagsmedlemmer må spille på hverdage indtil kl. 14,30 / 15,00 og lørdag/søndag + helligdage indtil kl. 10.00 / 10.30 og efter kl. 16.00 / 16.30
- Juniorer må spille på hverdage indtil kl. 16. 30/17.00 og lørdag/søndag + helligdage til 11. 30/12.00.
Juniorer må spille med forældre (som er medlemmer) på alle tidspunkter (forældrene booker).
Juniorer må gerne spille på ubenyttede baner udenfor ovennævnte tidspunkter, men har ingen rettigheder.
Du kan booke 2 timer samtidigt i systemet, eventuelt i forlængelse af hinanden.
Du kan booke baner
- online
- på touch-screen-skærmen i hallen
- på tlf. nr. 4585 1444, klub nr. 16.
Du finder dit medlemsnummer og din pinkode på alle opkrævninger fra VST. Din makkers nummer finder du i systemet.
Et aktivt medlem må gerne spille med en gæst. I så fald booker du med makker 9999. Et gæstespil koster kr. 50,- pr. gæst pr. time (vi sender en opkrævning). Har du flere gæster, fx i doubler, giver du besked til kontoret om antal gæster.
- Bane 3-8 er grusbaner
- Bane 1, 9 og 10 er kunstgræsbaner
Bane 1-5 spilles alm. timer (f.eks. 13-14) og 6-10 fra halve timer (f.eks. 13:30 til 14:30)
NB: Tørre baner (lyse i farven) vandes før spil, efter spil fejes banen (også langt bag baglinien)
og linier fejes derefter. Er banen blød (fx ved sæsonstart) udjævner du eventuelle huller med foden.