Er du ny motionsspiller?

 

Velkommen til alle nye motionister

 

Vi håber, I er faldet godt til i klubben og har fået mange gode tennisoplevelser. Husk at komme på motionisternes mailingliste, hvis du ønsker at få mails om motionisternes aktiviteter.


Indendørs sæson 2010
Som noget nyt har vi lavet to tiltag, der er målrettet nybegyndere i indendørssæsonen:
Kick-off for nybegyndere lørdag den 25. september fra 14-17.


Som noget nyt har vi Hyg-ind for nybegyndere i de ulige uger om fredagen fra 19-21. Der spilles double med skiftende makkere. Ingen tilmelding nødvendig - bare mød op! Der er tilbud om træning den 29.10 og 26.11. Det koster 100 kr for sæsonen.


Nyt initiativ er mixed-turnering den 8. januar, hvor alle er velkomne.. Doubleturnering for damer og herrer. Der spilles med skiftende makkere. Efterfølgende middag og præmieoverrækkelse.


Nyt initiativ er også en aften for tøser på tværs af klubben den 5. november. Motionister, mødre til juniorer og seniorer kan opleve en kollektion af tennis-tøj til billige priser, spille tennis, få et par husmoder-tips og der vil være ost og rødvin.


Vi har i denne sæson 5 lørdagsclinics, som er for let-øvede og øvede. Hold øje med opslag eller mail.

 

Vi fortsætter Hyg-ind for let-øvede/øvede fredage i de lige uger fra 19-21. Det koster 100 kr for hele sæsonen. Bare mød op, tilmelding ikke nødvendig.


Den succesfulde søndags tennisskole fortsætter. Til forårets modul 2 vil der være fortrinsret for dem, som ikke fik plads på modul 1.


Desuden fortsætter drop-in onsdag formiddag, som er for alle motionister. Der er træning i lige uger, og spilles uden træner i de ulige uger. Mød op - tilmelding ikke nødvendig.


Gløgg-turneringen bliver i år den 18. december - det er meget tæt på jul - men vi håber, I får købt julegaverne i god tid. Alle er velkomne til denne traditionsrige juleturnering, hvor herrer og damer dyster på livet løs med skiftende makkere. I pausen er der gløgg og æbleskiver. Tilmelding nødvendig.

Opslagstavle

Hej, jeg er motionsspiller og søger nye makkere til spil aften og weekend.

Jeg kan kontaktes på willumsen.else@gmail.com

 


 

Opskrift på knækbrød


1 dl græskarkerner
1 dl sesamfrø
1 dl hørfrø
1 dl havregryn
1 dl solsikkekerner
3½ dl hvedemel
1 tsk salt
1 tsk bagepulver
1 1/4 dl olie
2 dl vand

 

Alle tørre dele blandes, derefter olie og til sidst vand. Rulles ud på 2 bageplader (god ide at lægge et stykke bagepapir oven på dejen mens den rulles ud). Bages ved 200 grader ca. 10-15 minutter til de er sprøde og ikke for brune.