Aktuelt

 

Trænerrokader

30. august 2010

Kære alle deltagere i VST tennisskole

 

Vores dygtige trænere i tennisskolen Marc Møller og Anne-Sofie Leerhøj skal begynde at studere på universitetet. Desværre har de derfor ikke mulighed for at være trænere i samme udstrækning som tidligere. På grund af dette vil der i løbet af september måned være lidt trænerrokade i de forskellige grupper på tennisskolen.

 

Vi håber at I vil have forståelse for dette.

 

Vi regner med at have ansat nye trænere til den 1. oktober når indendørssæsonen begynder.

Tennisskole og juniorholdspillere

30. august 2010

Tennisskole- og juniortræning starter ny indendørstermin.Alle interesserede børn og juniorer er velkomne.

 

Tilmeldingsblanket afleveres i klubbens postkasse eller på kontoret senest mandag den 13. september.

 

 

U16 pigerne banker Lyngby 6-0

23. august 2010

Igen vinder U16 pigerne i suveræn stil og kan nu kalde sig sjællandsmestre 2010 for hold. Denne gang gik det ud over Lyngby og Pauline, Simone, Sofie og Marie vandt singlerne, mens Pauline/Simone og Sofie/Alma klarede sagerne i doublerne. Holdet består derudover af Didi, Andrea og Amalie. TILLYKKE med mesterskabet.

 

Niels Elmo, Holdkaptajn

 

 

U12-pigerne vinder igen

22. august 2010

U12 pigerne vandt deres række suverænt sidste weekend.

Mange hilsner Trine Rørdam

 

 

Lodtrækningen til årets senior-klubmesterskaber

19. august 2010

Lodtrækningen til årets senior-klubmesterskaber har fundet sted og hænger nu på tavlen i klubben.

 

U16 pigerne vinder 5-1 over Roskilde

17. august 2010

Så gik det udover Roskilde. En fokuseret indsats og solidt tennisspil af Didi, Simone, Andrea og Alma og så var Roskilde slået 5-1. Pigerne er fortsat ubesejret og fører nuSLTU U16 A-rækken suverænt.

 

Sidste hjemmekamp er mod Lyngby på søndag den 22. august kl. 11.00 og pigerne er klar til at tage sidste stik hjem til den endelige sejr.

 

Hilsen Niels Elmo, Holdkaptajn

Klubmesterskaber for juniorer

13. august 2010

Alle interesserede juniorer inviteres til klubmesterskaber. Læs mere her

 

 

VST klubmesterskaber 2010

6. august 2010

Vi inviterer hermed til VST Klubmesterskaber 2010 som spilles i uge 34 og 35.

Tilmeldingsfristen er nu på søndag den 8. august 2010.

 

 

U12-pigerne på toppen

5. juli 2010

I det værste forårsvejr med vejrmeldinger om heldagsregn startede vi bilen og kørte mod Fredensborg.

 

Pigerne var godt nervøse, da de aldrig havde spillet andet end venskabskampe. Singlerne endte 2-2, himlen var kulsort og holdkaptajnen frygtede at skulle køre til Fredensborg senere på ugen for at afvikle doublerne. Det begyndte at dryppe, og pigerne førte deres doubler, og havde ikke lyst til at udsætte kampen. Doublerne endte til VSTs fordel, så holdkampen var hjemme med cifrene 2-4 og regnen stod ned i stænger. Hyggelig men VÅD kamp med nogle søde modstandere og ditto forældre.

 

Herefter skulle vi møde Birkerød på hjemmebane, der heller ikke havde tabt deres første kamp. Singlerne vandt vi 3-1 i skønt solskinsvejr, og vi lukkede også den ene double, således at vi igen havde vundet 4-2. Vi var derfor spændte på Rødovre - kunne vi virkelig fortsætte stimen? Desværre kunne Rødovre ikke stille fuldt hold, og endte med at ringe tidlig om morgenen på spilledagen, da de havde endnu en spiller syg. Vi vandt derfor uden kamp 6-0. Dog aftalte vi med Rødovre, at vi tog derud alligevel for at spille lidt hygge-tennis, og vi gennemførte derfor 2 singler, som Ida'erne vandt overlegent.

 

Vi går således på sommerferie som suverænt nummer 1 i rækken. Det er en fornøjelse at være holdkaptajn for Anne-sofie, Ida, Ida Marie, Emilie og Zoê, som alle er nogle eksemplariske repræsentanter for VST, når de er ude at spille. De har fortjent deres sommerferie.

 

 

VST Cup

16. juni 2010

Lodtrækning og programmer til VST Cup ligger nu klar under VST Cup

Tennis Le mans er flyttet

15. juni 2010

Tennis Le mans er flyttet til den 3. september 2010 kl. 15.

 

Da der var rigtig mange der ikke kunne deltage i tennis Le Mans fra 18.juni til 19 juni har vi valgt at flytte arrangementet til den 3. september. Vi starter kl. 15 og fortsætter det næste døgn.

 

 

U12-pigerne vandt igen ...

14. juni 2010

U12 pigerne vandt igen 4-2. Ida og Anne-sofie vandt deres singler overlegent og de vandt også deres doubler. Zoe vandt også sin single, så det var nogle glade piger, der gik hjem efter 4 timers holdkamp.

 

Tennisskole - modul II

8. juni 2010

Nu har I mulighed for at tilmelde jer tennisskolen - modul II som begynder i august måned. Tilmelding sker på opslagstavlen i tennishallen.

 

 

Invitation til VST klubmesterskaber 2010

8. juni 2010

Kære VST spillere,

 

Vi inviterer hermed til VST Klubmesterskaber 2010, som spilles uge 34 og 35.

 

Tilmeldingsfrist søndag den 8. august 2010

 

Læs invitationen her.

 

Klubmesterskabsudvalget

Camilla, Lilla og Mette

 

 

 

Invitation til VST Sommer Cup

8. juni 2010

Turneringen henvender sig til juniorer, seniorer og veteraner.

 

Læs invitationen her.